Døvania-løbere til USA
I denne uge deltager orienteringlandsholdet fra DDI i VM for orienteringsløb i Rochester, USA. Turneringen begynder d. 5. august og slutter d. 9. august, hvor Danmark skal kæmpe om medaljer.
Danmark er med til Elite-række og Master-række. Elite er for løbere under 45 år, og løbere over 45 år skal deltage i Master.
Det er kun løbere fra Døvania, der er på landsholdet:
Mikkel Z. Pedersen og Lars Ryberg Vikkelsø, som deltager i Elite-rækken, mens Annelise Hansen løber i Master-rækken.
Døvania er stolt over at kunne sende løbere af sted sammen med DDI’s landshold, vi ønsker jer held og lykke.
I kan læse mere om turneringen på hjemmesiden, og der kan I f.eks. finde deltagerlisten og programmet.