Update fra Døvania Bowlingafdeling

Bowling -

Den 30. september var både herrerne og damerne i aktion:

Herreholdet vandt med 6-4 efter en nervepirrende og spændende kamp mod Fakseladeplads Bowling Team. Vi var bagud med 0-4 efter 3. serie, og pointsummen var helt lige, dvs. 1514 til begge hold!! Nu var det afgørende at vinde den sidste serie – og ikke kun den, men også hele kampen. Vi holdt hovedet koldt, og slog dem med kun 30 kegler, dvs. 2046 – 2015.

På holdet var: Peter der fik 706, Mogens 724 og Kristin 616.

Damerne vandt endelig efter to nederlag mod Center. Resultatet var 1839 – 1790. Det hjalp på humøret, at de vandt kampen, og nu kan de se fremad i håb om at vinde flere kampe.

På holdet spillede Dorte (552), Joan (618) og Hanne (669).

Begge hold var atter i kamp i lørdags den 14. oktober, og der kommer en nyhed om det senere. Vi vil også komme med nyheder om hvornår vi skal spille på hjemmebane i Grøndalscentret, for vi vil gerne have tilskuere, som kan heppe på vore dygtige bowlingspillere.

LÆNGE LEVE DØVANIA BOWLING!

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu