Jørgen Jørgensens bisættelse
Døvanias æresmedlem Jørgen Jørgensen blev bisat i Johanneskirken i Greve torsdag den 4. januar 2018 kl. 13, hvor der kom over 100 mennesker for at sige en sidste farvel. Præsten var Christine Ebbesen, og det var en meget smuk bisættelse på en smuk dag, hvor solen kiggede forbi kirken i en kort stund og igen, da vi tog hjem fra gravkaffen som blev afholdt på Greve Strandkro.
Mange døve gæster holdt smukke taler om Jørgen Jørgensen, idet familien kunne fortælle os, at Jørgen Jørgensen holdt sit privatliv og fritidsliv meget skarpt adskilt, og derfor vidste familien ikke så meget om Jørgen Jørgensens utroligt mange gode og store bedrifter i døveverdenen – for døveidrætten, for døve spejdere og for døve unge. Familien var meget glade for at høre om Jørgen Jørgensens fritidsliv, og de kunne erfare, at Jørgen Jørgensen var en meget afholdt person, der arbejdede frivilligt og uselvisk. Jørgen Jørgensen sørgede hele tiden for, at mange – specielt unge – fik gavn af hans hjælp på en god og givtig måde.
I kirken var der rigtig mange blomsterbuketter, bårebuketter og bårekrans med bånd. Døvania bestilte en stor krans i hvide farver med bånd, hvorpå der stod to sætninger: “En sidste hilsen” og “Døvania”.
Bestyrelsen fik familiens tilladelse til at sætte en Døvania-trøje på kisten i anerkendelse af Jørgen Jørgensens indsats for døveidrætten. Nedenstående billede viser Jørgen Jørgensens kiste med trøjen på.
Der var også 3 fanevagter under bisættelsen: Dansk Døve-idrætsforbund, Døvania og 8 Ø Castberg (døve spejdere). Det så rigtigt godt ud, og vi har fået et rigtigt godt billede af Klaus Abildgaard, så man kan se alle 3 faner stå side ved side.
Jørgen Jørgensen vil uden tvivl blive rigtig meget savnet af mange mennesker, og Døvania og døveidrætten har mistet en stor legende og dybt respekteret personlighed og ikke mindst et meget trofast medlem. Mange kunne altid få hjælp af Jørgen Jørgensen:
- hvis man ikke rigtigt kunne huske resultater, så kunne han hjælpe
- hvis man havde behov for vejledning eller råd, så kunne han hjælpe
- hvis man skulle bruge frivillige, så kunne han hjælpe
- hvis man manglede en leder til arrangementer eller udvalg, så kunne han hjælpe
- hvis man havde behov for trøst og støtte, så kunne han hjælpe
Æret være Jørgen Jørgensens minde.
På bestyrelsens vegne
Christian Høybye