Generalforsamling – situationen omkring bestyrelsesvalg

Bestyrelse -

Desværre har bestyrelsen en dårlig nyhed i forbindelse med generalforsamlingen den 11. marts:

Ved årsskiftet havde Døvania en formandskandidat og to bestyrelsesmedlemskandidater klar til generalforsamlingen, men nu i dag har alle trukket sig fra deres kandidaturer, hvilket betyder, at Døvania reelt ikke har nogen nye kandidater, der kan overtage den nuværende bestyrelses opgaver i idrætsforeningen.

Sidste år fik vi valgt følgende til bestyrelsesmedlemsposterne:

Charly Witt (2 år) – trækker sig i utide på grund af flytning til Århus
Sabine Brink (2 år) – er ikke på valg og bliver på sin post
Aleksander Madsen Kirkegaard (1 år) – genopstiller ikke
Dorte Zachariassen (1 år) – genopstiller ikke

Samtidig meddelte formanden Christian Høybye på samme generalforsamling, at han ikke genopstiller i år.

Derfor er det vores håb, at mange vil deltage i generalforsamlingen og drøfte Døvanias fremtid. For at understrege situationens alvor overvejer bestyrelsen at stille et forslag om at lægge idrætsforeningen på hylden, såfremt der ikke kan findes en ny formand for idrætsforeningen eller en fuldtallig bestyrelse.

Hvis man har spørgsmål til bestyrelsesarbejdet i idrætsforeningen, så er man velkommen til at sende en mail til formanden.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

LÆNGE LEVE DØVANIA!

Kommentar til “Generalforsamling – situationen omkring bestyrelsesvalg”

    Gitte Nørgaard

    Det er ikke god nyheder i det har vundet mange medjler ud af skolemesterskabet og ikke spillende nuværende ,er meldt ind hos Fitness.dk i mange år det er handler om at slankere og løbetræning .
    Venligst Hilsen Gitte Nørgaard.
    Medlem i årgang 1982 -1989.1993-94.

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu