En sommerhilsen fra Døvania bowling
Bowling -
Døvania bowling er, til vores store glæde, startet op igen
Samfundet åbnede mere og mere op og dermed også bowlinghallerne efter flere måneders lukning. Gensynsglæden var meget stor, og ikke mindst glæden ved at spille bowling igen.
Vores sidste træningsdag var egentlig den 19. maj, men vi har besluttet at forlænge træningen til og med juni måned, nu hvor vi har fået lov at åbne op igen.
Vi glæder os til at komme i gang med at spille bowling igen, og ikke mindst spille kampe mod de andre hold. Vi har jo ikke spillet så mange kampe pga. nedlukningen, så det bliver rigtig dejligt.
Vellykket generalforsamling den 26. maj
På baggrund af nedlukningen og at spillerne fortrak en fysisk generalforsamling, har vi først gennemført vores ordinære generalforsamling den 26. maj i Grøndal bowlinghal.
Den nye bestyrelse består af: Kristin Martinsen som formand, Peter Frank Jørgensen som kasserer og Sabine Brink som bestyrelsesmedlem.
Er du interesseret i at spille bowling, så er du velkommen til at komme til 3 gange gratis træning hver onsdag fra kl. 17 – 19 i Grøndal bowlinghal. Har du spørgsmål, så kontakt Kristin Martinsen.
Rigtig god sommer til jer alle sammen!