På Danske Døve-Idrætsforbunds orienteringslandshold var vi tre deltagere, henholdsvis mig (Mikkel Zacharias Pedersen), Lars Ryberg Vikkelsø og Annelise Hansen. Desuden er vi sjovt nok også alle medlem af Døvania. Vores første destination var New York fra København før vi tog videre til Rochester, hvor VM i orientering for døve (på engelsk forkortelse: WDOC) blev afholdt.

Vi havde allerede planlagt at overnatte 2 nætter i New York med henblik på at reducere jetlaget, som kan udløse træthed. Efter den første overnatning i New York løbetrænede vi ved daggry i Central Park. Det viste sig at der fandtes et orienteringskort til parken, så det gav os mulighed for at øve os i at aflæse kortet så hurtigt som muligt og sprinte afsted. Desuden var der rigtig mange New Yorkere, som også befandt sig i parken og morgentrænede iført løbe- eller cykeltøj. Resten af dagen stod det på en afslappende tur i City.

Den næste dag fløj vi til Rochester og mødte senere andre idrætsudøvere fra forskellige lande på hotellet. Klimaet i byen var tørt og behageligt (ved ca. 25 grader), så det var heldigt for os, fordi vi netop havde forberedt os på at vejret her kunne blive rigtigt varmt og fugtigt. Før vi rejste til USA, havde vi på trods af sommervejret måttet træne med vinterløbetøj for at kunne tilpasse os bedre til det varmere vejr og fugtige luft. Dagen før selve sprint-konkurrencen bød på træning i et skovområde og åbningsceremoni samt efterfølgende typisk amerikansk BBQ-grillmiddag.

Sprint dagen (2,1 km for elite klassen – mænd) – Konkurrencen befandt sig i Rochester Institute of Technology (RIT), der har næsten samme arealstørrelse som Danmarks Tekniske Universitets areal (DTU). Fra konkurrencens begyndelse var der et minut mellem deltagernes starttid. Da det blev min tur, spurtede jeg afsted og aflæste kortet samtidigt. Det var ikke specielt svært at lokalisere posterne hurtigt, men til gengæld indhentede og overhalede en russer, en ukrainer og en italiener mig. Det var tydeligt at se, at de havde løbetrænet regelmæssigt i flere år, så det var svært at skulle hamle op med dem. Jeg endte med at få en 11. plads med en tid på 17:03, imens russeren Nikita vandt førstepladsen med 10:48.

Det var et tæt tidskapløb mellem deltagerne ifølge resultatet, der var kun lidt over et minuts forskel mellem 1. og 8. plads og de første otte lå kun få sekunder fra hinanden. En taiwaner, Mao-Ying, havde efter sigende gode chancer for at være med i kampen om medaljerne, idet han skulle have trænet meget sprint og intervaltræning på et atletikstadion med flotte tidsresultater, men havde kun for nyligt lært orienteringsløb at kende. Men han mistede uheldigvis kontakten til kortet ved en af posterne, hvilket resulterede i mindst 8 minutters spildt tid, så derfor endte han på 13. plads. Nedenfor ses tidsresultater (et uddrag fra WDOCs hjemmeside) over eliteklassen for mandlige idrætsudøvere.

Annelise deltog i Master-klassen for ældre kvinder over 55 år. Hendes form var uden tvivl helt i top i sammenligning med de andre deltagere indenfor den samme klasse. Da hun kom i mål, viste det sig at hun uheldigvis havde glemt en post undervejs, hvilket medførte at hun blev diskvalificeret fra sprintkonkurrencen.

Mellemdistancedagen (4,6 km eliteklassen – mænd) – Vi skulle løbe i et stærkt kuperet skovområde ved navn Mendon Ponds Park. Næsten alle poster var placeret dybt inde i skoven (dvs. langt fra stierne) og der var flere områder på kortet, der lignede hinanden, hvilket betød at vores aflæsningsevner samt brug af kompasset blev udfordret væsentligt. Lars endte på en 13. plads med en tid på 107:53 og jeg på en 14. plads med tiden 129:29. Tomas Kuzminskis fra Litauen blev den hurtigste løber indenfor eliteklassen for mænd med en tid på 33:15. Han havde faktisk været med på det litauenske orienteringslandshold for hørende, hvor han bl.a. havde deltaget i VM i Aarhus i 2006. Det lykkedes Annelise at vinde guldet indenfor hendes masterklasse på 2,6 km med en tid på 70:52, næsten 14 minutter foran russeren Natalia Ryzhikh, der kom ind på en 2.plads.

Langdistancedagen (10,9 km eliteklassen – mænd) – Dagen var den tredje dag i træk vi skulle løbe. Området var kuperet og omgivelserne var dermed fantastiske. Vilde skov, små vandfald og bække. Der var store stejle bakker, der var op til 50-60 meters højde, hvilket kan være fysisk krævende. Posterne lå også dybt inde i skoven, der igen krævede meget af vores orienteringsteknikker. Jeg nåede frem til post nr. 10 og kunne se, at tiden var skredet (over 2 timer). Samtidigt kunne jeg mærke at min krop efterhånden var så udmattet og øm, at det ville blive svært at gennemføre, så jeg besluttede mig for at udgå, dvs. at løbe hjem i stedet for at fortsætte, og at undgå risikoen for skader forbundet med den fysiske udmattelse og manglende koncentration. Det gjaldt også for Lars. Viktor Dinges fra Rusland blev den nye verdensmester med en tid på 73:50. Annelise havde på trods af sin høje alder (73 år) alligevel formået igen at vinde guldet i langdistancen indenfor hendes klasse på 3,6 km med en tid på 108:37.

Dagen efter langdistancen tog vi hjem til Danmark. Samtidigt fortsatte konkurrencen med stafet, men vi havde ikke kunnet stille op med et stafethold, da vi manglede en mand på holdet. Senere blev det offentliggjort, at Lituaen og Ukraine (indenfor eliteklassen for mænd) havde fået en delt førsteplads, idet deres samlede tidsresultater var fuldstændigt ens. Det er måske første gang i historien, at to lande har fået en delt førsteplads indenfor stafet-disciplinen.

Alt i alt har det været et godt VM-arrangement, på trods af at arrangørernes resurser knappe på grund af alt for få frivillige. Tidsplanerne blev alligevel overholdt og orienteringsbanerne var yderst tilfredsstillende.

Det var mine oplevelser omkring VM-arrangementet. Endnu en gang stort tillykke til Annelise med de to flotte guldmedaljer. Stor ros til VM-arrangørerne, samt til døvania-medlem Marek Mir-Mackiewicz (Technical Director), der også var med som arrangør.

Jeg vil på vegne af orienteringsholdet takke for Dansk Døve-Idrætsforbunds (DDI) støtte.

Skrevet af Mikkel.