Nyhedsbrev for maj fra formanden

Bestyrelse -

Kære alle medlemmer!

I tirsdags havde vi bestyrelsesmøde, og der blev snakket om meget, som jeg vil prøve at gengive dem i korte træk her.

Nyhedssamler:
Bestyrelsen og Nyhedssamleren er blevet enige om at opgaven som nyhedssamler ikke fortsætter, idet det nye mål er nu sat til at være sådan at udvalgslederne også får muligheden for at selv skrive nyheder og indsætte dem direkte på den nye hjemmeside efter sommerferien. Indtil videre prøver bestyrelsens kontaktpersoner at indsamle relevante nyheder til hjemmesiden.

Regnskabsstatus:
Pr. den 26. maj udviser regnskabet et overskud på lidt under 40.000 kr. Indtil videre holder vi budgettet, og bestyrelsen er godt klar over, at aktiviteterne og dermed udgifterne vil stige efter sommerferien.

Kontingentstatus:
På søndag skal FU opgøre status for kontingentbetalingerne, og der bliver udsendt en mail til alle medlemmerne. I mailen vil man få et oversigt over hvad man har tilmeldt sig til af sportsgrene, hvor meget der er betalt indtil nu og hvor meget der mangler at indbetale.

Egenkapital for sportsgrenene/udvalgene:
På bestyrelsesmødet er det lykkedes bestyrelsen at finde en løsning på den negative egenkapital hos herrefodbold, den store egenkapital hos Vandsport og den todelte egenkapital hos Volleyball. Efter at FU har holdt møder med de relevante ledere hos Herrefodbold, Vandsport og Volleyball, kunne bestyrelsen godkende den nye egenkapital, som træder i kraft pr. 1. juni. Alle udvalgsledere vil modtage en oversigt over den nye fordeling af egenkapital i løbet af sommeren, og bestyrelsen sigter mod at afholde et koordineringsmøde sammen med udvalgslederne og bestyrelsen i den første uge af september.

Bestyrelsens sammensætning:
Bestyrelsen har besluttet at fordele kassererpostens opgaver mellem andre bestyrelsesmedlemmer, og Kasper Lilja-Nielsen har indvilget i at overtage ”kasserer” af navn indtil den ordinære generalforsamling næste år, og suppleanten Rune Andersson indtræder som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen er nu fuldtallig med alle 5 medlemmer, og FU kunne siden generalforsamlingen mærke, at der manglede en ressource i bestyrelsen. Der kom slet ingen respons på vores nyhed, om der var en der kunne tænke sig at indtræde i bestyrelsen som kasserer, og der er åbenbart ingen interesse for kassererposten for tiden, så bestyrelsen vil til næste generalforsamling udarbejde et forslag om at omdanne kassererposten til en bestyrelsesmedlemspost.

Sportsgrenene:
Bestyrelsen har besluttet følgende (med ikrafttræden pr. 1. juni):

Herrefodbold nedlægges, og der oprettes en ny gren ”Futsal” idet de tilbageværende af fodboldspillerne er futsalspillerne.

Vandsport deles op i to afdelinger: Dykning og Vandsport. Dette gøre i et sidste forsøg på at genoplive Dykning. Leder Gert Mikkelsen har indvilget i at gøre et sidste forsøg på at samle interesserede til genoprtræningskurser i løbet af efteråret og målet er at der arrangeres en tur til et eftertragtet sted for dykkere til foråret 2016. Hvis der ikke lykkedes at finde interesserede i løbet af efteråret, så bliver Dykning nedlagt helt og egenkapitalen flyttes over til hovedforeningen. Den nye Vandsport kommer til at indeholde mulighederne: svømning, Open Water arrangementer, surfing på forskellige måder og andre vandsportsaktiviteter.

Volleyballarrangement og medlemsfest:
Vore søde fodbolddamer er i fuld gang med at arrangemere medlemsfesten, som er berammet til lørdag den 12. september, og der vil komme flere oplysninger om arrangementet snart. Det kunne være hyggeligt, at hvis der kommer så mange medlemmer som muligt. Jeg synes at der var en rigtig god fest efter futsalstævnet den 11. april, og vore medlemmer, som deltog, opførte sig eksemplariske og var i rigtigt godt humør. Det gjorde mig stolt som formand at opleve den gode stemning. Mon ikke det også bliver lige så hyggeligt og sjovt den 12. september?

Der er nu nedsat et arrangementudvalg til volleyballstævnet, som bliver afholdt i slutning af oktober måned eller begyndelse af november måned – afhængigt at hvilken hal og hvornår der kan bookes. Vores næstformand André Kobberholm er lederen for arrangementsudvalget, og det er glædeligt at se at der arbejdes på højtryk for at få arrangeret et så godt stævne som muligt. Vi skulle gerne matche niveauet som blev udført under Odinstævnet på Fyn. Der vil kommer flere nyheder om stævnet efter sommerferien.

Næste bestyrelsesmøde og sommerferie:
Næste bestyrelsesmøde vil være den 23. eller 24. juni, og der vil være lukket på kontoret i juli måned. Bestyrelsen vil senere lave en nyhed om hvem der vil være til rådighed under sommerferie i forbindelse med eventuelle akutte ting.

LÆNGE LEVE DØVANIA!

Venlig hilsen
Christian Høybye
formand

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu