Døvanias utallige pokaler – drøftes på generalforsamlingen

Bestyrelse -

EN REFLEKTERENDE TANKE OMKRING DØVANIAS POKALER
af bestyrelsesmedlem Christian Høybye

“Pokaler, pokaler, pokaler” har man den tanke, der både kan være positiv, motiverende og negativ, demotiverende. Det kommer helt an på, hvordan man bliver opfattet af det almindelige medlem i idrætsforeningen.

Gennem godt 100 år har Døvania vundet rigtig mange pokaler og vimpler, som nu i dag ligger i godt 20 kasser på loftet, som bestyrelsen gennem 2 sidste år har skrevet om og har ønsket hjælp til at finde ud af, om de kan kassereres eller gemmes. For at kunne gemme dem længere endnu, kræves der, at man ved, hvad de handler om, og hvem der har været med til at vinde dem til klubben.

Når bestyrelsen har syntes, at nogle godt kunne kassereres, så er det, fordi bestyrelsen har set på dem:

  • de er ødelagte, skårede, rustet gennem eller bulet godt igennem
  • de har ikke længere en plakette med tekst eller mangler låg.

MEN det er ikke ensbetydende med, at bestyrelsen vil kasserere DEM ALLE. Bestyrelsen har faktisk lagt en del frem på kontoret på 5. sal, fordi bestyrelsen nu kender deres historier og baggrund.

Bestyrelsen oplever nu for tiden, at der er folk, der nok har misforstået bestyrelsens intentioner omkring tankerne om at rydde op i de mange pokaler og vimpler, men det undrer mig nogle gange:

“har folk nogensinde været oppe på loftet og set alle de pokaler, der er lagt i mange kasser?”
“har folk nogensinde henvendt sig og bedt om at få lov til at se dem?”
“er folk som har været med til at vinde pokalerne stadig medlemmer af Døvania i dag?”
“hvorfor vil folk over 50 år ikke længere være medlem af idrætsforeningen i dag?”

Derfor har bestyrelsen tænkt sig at tage alle disse ting ned fra loftet og stille dem på borde i festsalen, sådan at man kan komme før generalforsamlingen, som er programsat til kl. 13, og se på disse ting og evt. fortælle bestyrelsen, hvad de handler om, og om de kan gemmes eller ikke.

Derfor opfordres alle, der har en aktie i en bestemt pokal eller ikke, til at komme og give sit besyv med. Derfor skriver jeg dette i store bogstaver for at markere at det er rigtigt:

UANSET OM MAN ER MEDLEM AF KØBENHAVNS DØVES IDRÆTSFORENING DØVANIA, ER MAN HJERTELIG VELKOMMEN TIL AT OVERVÆRE GENERALFORSAMLINGEN.

Det har altid været bestyrelsens opfattelse, at vores generalforsamling er tilgængelig for alle, der kan have interesse i at overvære den. Hvis man ikke er medlem, så kan man ikke få tale- og stemmeret. I nogle tilfælde vil det blive tilladt at få taleret i bestemte tilfælde med tilladelse fra enten bestyrelsen eller dirigenten.

Samtidig har bestyrelsen modtaget en mail vedhæftet med 7 siders protestskrivelse over, at bestyrelsen vil kasserere alle pokaler, og bestyrelsen har kigget på dem og vil kommentere dem på generalforsamlingen. Så her skal vi ikke drøfte disse 7 sider, men bestyrelsen vil godt have, at man op til generalforsamlingen tager disse ting til eftertanke:

  • en af grundene til at bestyrelsen tager dette op nu er, at det ikke vil være helt sikkert, at Døvania vil have sine lokaler i Brohusgade i 2019 og måske i løbet af 2018. Hvis Døvania ikke skal have lokaler i Brohusgade længere, så skal der findes ud af med hvad der skal ske med pokalerne, hvis de skal blive i idrætsforeningen, og leje af et lagerplads er helt udelukket pga økonomi og ansvar. Så det er rart at finde ud af det nu – i tide og ikke i sidste øjeblik!
  • mange unge medlemmer er slet ikke interesseret i historierne omkring pokalerne, og de er heller ikke interesseret i at vinde pokaler, idet det er mere attraktivt at vinde gavekort, medlemsfordele, medaljer eller andre ting, der kan omsættes til noget brugbart her og nu.
  • der skal også være noget nemt og håndterligt, hvis en ny bestyrelse bestående af unge mennesker skal overtage styringen af Døvania en dag, så er det ganske rart, at “det gamle” er afklaret og sat på plads. Det kan også virke afskrækkende at skulle overtage en tidligere bestyrelses “rod” og slet ikke vide hvordan man kan komme videre. En bestyrelses arbejde skal altid virke motiverende og fremmende, at flere vil stå sammen om at løfte idrætsforeningen op på nye niveauer.

Endnu en gang vil bestyrelsen understrege følgende: bestyrelsen har slet ikke tænkt sig at smide alle pokaler nu på en gang, og bestyrelsen har nævnt i flere omgange, at der var brug for noget hjælp til dette. Et venligt og smart medlem kom med en rigtig god ide om at invitere et fremtrædende medlem af Døvehistorisk Selskab til at overvære generalforsamlingen, så jeg har sendt en mail til dem om det.

Nu står nogen frem og siger, at bestyrelsen ikke må smide noget ud, og at man gerne vil hjælpe med det. Det er så bare mit håb, at man husker dette og gør sit til, at dette kan blive afsluttet inden sommerferiens start. Jeg vil gerne undgå dette: hvis ingen hjælper alligevel, så må det være bestyrelsen, der bestemmer suverænt, hvad der kommer til at ske. Hvorfor vil jeg undgå dette? Jo fordi man får negativ kritik hvis man fjerner pokalerne til trods for at ingen kom og hjalp.

 

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu