Bowling pokalmatch lørdag den 20. august 2016
Bowling -
Bowlingafdelingen glædede sig til at møde IK Scania fra Malmø til vores årlige og traditionsrige bowlingmatch. Det er altid hyggeligt at spille mod svenskerne, som også så ud til at hygge sig.
Efter godt 3½ times bowlen kunne vi konstatere følgende resultater:
Døvanias damer vandt over IK Scania damer 3610 – 3553, og vi fører med 2 – 0 i kampen om at få pokalen til ejendom (man skal vinde 5 kampe for at få pokalen til ejendom). Tillykke til de damer, der lavede danske rekorder i 2., 3. og 5. serier.
Nedenunder ses de glade damer, som får pokalen overrakt af Døvanias formand Christian Høybye.
Døvania herrer vandt også over IK Scania herrer 4020 – 3693, og nu står i lige i kampen om pokalen: 4 – 4, og næste år afgør hvem får pokalen til ejendom, når der spilles i Malmø. Herunder ser vi de glade herrer og en dame. Helle Roikjær trådte til, da der manglede en herre til 4-mandsholdet.
Tillykke til Døvanias spillere – og tillykke til Peter Frank Jørgensen med en personlig rekord med 1114 kegler.
Døvania gav drikkevarer til alle deltagere i anledning af, at Døvania vandt i begge rækker – og alle blev glade for de kolde drikkevarer!
Jeg vil takke vores kære formand Christian Høybye, som kom forbi og heppede på os. Der skal også lyde en stor tak til Hanne Rasmussen, som var holdleder for både damer og herrer og støttede os meget. Billederne er også taget af Hanne.
Længe leve Døvania Bowling!
Skrevet af
Dorte Zachariassen