Annonce

Uofficielt DM i bordtennis – en stor succes!

Bordtennis -

Billede 0 DM2016Maj

Uofficielt DM i bordtennis var stor succes, nu stiler Døvania mod, at der bliver arrangeret et officielt DM. Døvania samarbejdede i maj med Aleksander Madsen Kirkegaard og Veronica Badica om at stable et uofficielt DM i bordtennis for døve på benene, og det blev en stor succes med mange glade deltagere (13 i alt) og et par håndfulde tilskuere.

Finalen. Ingen sagde noget, mens de skruede og svedte i finalen.
Finalen. Ingen sagde noget, mens de skruede og svedte i finalen.

Til sidst kunne Døvanias formand Christian Høybye overrække medaljerne til vinderne. På førstepladsen, efter en meget tæt og spændende kamp, den i døveverdenen forholdsvist ukendte, Martin Svendsen på en flot førsteplads over Tobias Holland på en ligeledes flot andenplads.

Martin Svendsen spiller selv til daglig blandt hørende i BTK AF-SORØ, som vi meget venligt kunne låne hallen af.
Martin Svendsen spiller selv til daglig blandt hørende i BTK AF-SORØ, som vi meget venligt kunne låne hallen af.
Tobias Holland med en hård smash over nettet.
Tobias Holland med en hård smash over nettet.

Og derefter kom Ahmet Kaya og Martin Søltoft på en delt tredjeplads, da man normalt ikke spiller bronzekamp i bordtennis.

De fire bedste ved dette uofficielle DM - mon ikke der vil komme flere til næste turnering - måske i efteråret. Fra venstre: 1. Martin Svendsen 2. Tobias Holland 3. Martin Søltoft og Ahmet Kaya
De fire bedste ved dette uofficielle DM – mon ikke der vil komme flere til næste turnering – måske i efteråret. Fra venstre:
1. Martin Svendsen
2. Tobias Holland
3. Martin Søltoft og Ahmet Kaya

Stort tillykke til vinderne og tak til alle jer som deltog, enten som spillere eller tilskuere!

Spillerne i lodtrækningsrækkefølgen:
Pulje 1: Veronica Badica, Jonas Andersson, Tobias Davidsen, Innuteq Isaksen, Troels Dyhr, Martin Svendsen og Per K.C. Jensen.
Pulje 2: Aleksandra Nielsen, Tobias Holland, Vitali Kojounov, Martin Søltoft, Per Hansen og Ahmet Kaya.
Stor tak til klubben BTK AF-SORØ fordi at vi måtte låne deres hal. Tak til Formand Allan Petersen, repræsentant og guldvinder Martin Svendsen, som vi håber at se igen ved senere begivenheder, og især tak til brødrene Martin Mølgaard og Henrik Mølgaard som skaffede kontakten!
Og ikke mindst stor stor tak til alle frivillige som hjalp til med praktiske opgaver, dommertjanser og erfaring med tidligere DMs udførelser som vi havde stor gavn af. Takket være jer, blev det til et fantastisk arrangement. Også tak til Radu Badica for at tage disse fantastiske billeder og Mia M. Lykke Skov for at stå for salget af vand og give assistance ved notering af points.

Billede SIDST1 Præmieoverrækkelse

Der vil blive mulighed for at prøve kræfterne af igen snart, for Døvania har planer om at arrangere en turnering for døve senere på efteråret. Hold øje med vores hjemmeside for mere nyt om dette senere!

Samtidig vil jeg benytte lejligheden til kort at nævne at Døvanias Bordtennishold har fået haltider (Jubii!) og første træning er på fredag, 2. september 2016 kl. 17:30 i Hillerødgade Hal og Bad, hvor der også vil blive serveret kage i dagens anledning.

Billede SIDST2 Helt færdige

 

Med sportslig hilsen
Arrangørene Veronica Badica, Aleksander Madsen Kirkegaard, fra Døvania: Christian Høybye og Jens Luckenback og fra DDI: André Kobberholm og Jørgen Jørgensen.

Skrevet af:
Aleksander Madsen Kirkegaard
Bordtennisleder, Døvania

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu