Annonce

Julehilsen 2017

Bestyrelse -

 

Kære alle

Snart skal vi fejre jul og nytår sammen med vore familier og venner, og bestyrelsen vil se tilbage på det snart forgangne års begivenheder:

Vi fik en ny bestyrelse i marts måned, hvor Emil Clemmensen blev idrætsforeningens nye formand, og han berettede om sine visioner om at indføre digitale arbejdsgange og optimere administrationsarbejdet med nye applikationer, som kunne samle forskellige selvstændige arbejdsrutiner til fælles opgaver på tværs, sådan at der kunne være færre personer til at udføre arbejdet. Dermed ville man frigive ressourcer til det kreative og mere spændende arbejde med medlemmer og PR/Information.

Bestyrelsen har arbejdet meget målrettet med visionerne, og vi er nået langt i processen, at der nu kan fokuseres på 4 hovedområder: Administration, Økonomi, Medlemmer og Information, hvor der er tilknyttet 2 bestyrelsesmedlemmer til 2 hovedområder, f.eks. Administration og Økonomi allokeres til to bestyrelsesmedlemmer i samarbejde, og Medlemmer og Information allokeres til to bestyrelsesmedlemmer i samarbejde, og dette er medvirkende til, at bestyrelsen ikke bliver for sårbar, hvis en bliver fraværende i tilfælde af sygdom, ferie eller andre årsager.

Hen mod slutningen af sommerferie var nogle af vore idrætsudøvere med til den store sportsbegivenhed i byen Samsun i Tyrkiet: Deaflympics og dyste mod andre landes dygtige og gode udøvere i forskellige sportsgrene. Døvanias udvalgte deltog i bowling, herrehåndbold og orientering, og de synes, at det har været fantastisk, betagende, inspirerende og ærefrygtindgydende at deltage i en stor olympisk sammenhæng.

I årets løb har det gået både godt og dårligt i de forskellige idrætsgrene under idrætsforeningen, men en ting har været særdeles mærkbart for bestyrelsen, og det er et stadigt faldende antal af medlemmer – specielt økonomisk, hvor vi måtte tilbagebetale 25.000 kr. af FOS-tilskuddet for 2016 til Københavns kommune.

Derfor er det bestyrelsens håb, at det nye tiltag under Danmarks IdrætsForbund (DIF) vil vende bøtten i det nye år 2018. Det er nemlig tale om strategispor, hvor Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI) vil arbejde med to store områder inden for de næste 4 år: at skaffe flere medlemmer og at udvide samarbejdet med andre specialforbund. Døvania vil helt bestemt følge det spændende tiltag meget tæt sammen med DDI fremover.

Øget fokus på breddeidræt kan være vores løsning i det nye år. Det kan vi allerede mærke på orienteringsområdet, hvor de er begyndt på at lave arrangementer hvor alle kan være med, og vi håber på, at andre områder vil følge deres eksempel.
Sidst på året flyttede Døvania til andre lokaler i Brohusgade, som vi nu deler sammen med Danske Døves Ungdomsforbund i lokalerne på 5. sal til højre. Dermed vil Døvania spare en stor del af huslejen i 2018, samt at faciliteterne bliver udnyttet mere effektivt i forhold til den i 2017 meget sparsomme anvendelse af kontorlokalerne på 5. sal til venstre. Dette betyder også en større oprydning i Døvanias materialer i det nye år.

På årets sidste bestyrelsesmøde fik bestyrelsen den kedelige meddelelse fra Emil Clemmensen, at han ønskede at udtræde bestyrelsen af private årsager med omgående virkning, og bestyrelsen blev enige om at næstformanden ville varetage formandens opgaver indtil den ordinære generalforsamling i det nye år. Her skal det lyde en stor tak for Emils indsats for idrætsforeningen, og bestyrelsen ønsker Emil al mulig held og lykke fremover.

Hermed sender vi de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi takker samtidig for det gode samarbejde i det forløbne år til:

Alle frivillige med deres store hjælp, idrætsudøverne for deres store sportsengagement, idrætslederne for deres flotte, dygtige og utrættelige arbejde for idrætsforeningen, de andre klubber under DDI og til sidst DDI og deres ansatte, ledere og trænere.

Glædelig jul og godt nytår fra
Kristin Martinsen, Brian Andersen, Aleksander Madsen Kirkegaard, Charly Witt, Christian Høybye, Britt Nøhr Pedersen og Sabine Brink.

LÆNGE LEVE DØVANIA!

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Og vær den første til at høre nyt fra os!

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu