Annonce

Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling i Døvania!

Bestyrelse -

Kære medlemmer i Døvania!

Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling

I henhold til § 5.10 i Døvanias vedtægter indkaldes der til en ekstraordinær generalforsamling i Døvania på onsdag den 29. juni 2016 kl. 18.00 i Døvanias lokaler på 5. sal til venstre i Brohusgade. Grunden til stedet er, at vi forventer ikke, at særlig mange medlemmer vil møde op. Der regnes med, at omkring 20 vil komme den aften.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Valg af 2 stemmetællere
  4. Ændring af Døvanias vedtægter

Begrundelse:

Efter den ordinære generalforsamling den 13. marts havde vi kontaktet vores bank omkring ændring af bankfuldmagter, sådan at Charly Witt kunne få fuldmagt til vores bankkonti. Banken kunne ikke imødekomme vores ønske om en alenefuldmagt, fordi Døvania havde ændret sin tegningsretsregel til en ny tekst, hvor ordene “i forening” indgik. Det betød, at Døvania skulle have ændre sine fuldmagter om til en fællesfuldmagt. Det viste sig, at det ville blive dyrere for Døvania at have et nyt abonnement, og det ville også være mere besværligt for bestyrelsen at kunne gennemføre akutte betalinger af regninger, hvis to skulle ind og godkende en overførsel, inden pengene kunne udbetales. Bestyrelsen har på et bestyrelsesmøde den 24. maj besluttet, at formand Christian Høybye skulle kontakte revisorerne og banken og finde frem til en godkendt formulering i vedtægterne. Der er nu fundet frem til en formulering, som bestyrelsen vil anbefale, at den bliver sat ind i idrætsforeningens vedtægter på den ekstraordinære generalforsamling den 29. juni.

Forslag:

Nuværende § 7.1:
“Formanden og næstformanden har begge tegningsret i forening og kan derfor skrive under på vegne af foreningen ved køb og salg. Formand og næstformanden har derudover sammen adgang til foreningens bankkonto. Bestyrelsen kan meddele prokura.”

ændres til:

“Foreningen tegnes af formand eller næstformand sammen med et bestyrelsesmedlem.”

fordi denne sætning i følge vores bank betyder, at formand eller næstformanden sammen med et bestyrelsesmedlem kan give prokura/fuldmagt. Dermed kan formanden og næstformanden få alenefuldmagt til Døvanias netbank.

 

Venlig hilsen
Døvanias bestyrelse

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu