EDGOC 2015 i Hauger Golfklub, Norge

Golf -

I dagene 14.-15. august var Oslo Døves Sportsklub vært for EDGOC 2015 (EM i golf), som foregik i Hauger Golfklub nord for Oslo. Jeg (Claus Jul Larsen) har aldrig prøvet at spille golf i Norge, så det var spændende at se, hvordan banen er. Som ventet er banen meget kuperet med masser af udfordringer. Banen er den 2. sværeste blandt golfbanerne i Norge. Især greens er svære at aflæse, fordi der er så meget skråninger som gør det svært at regne puttelinien ud.

Golfbanen i Hauger Golfklub i Norge
Golfbanen i Hauger Golfklub i Norge

EDGOC er opdelt i to turneringsformer, slagspil og stableford. Slagspil er målrettet spillere med handicap op til 18 for mænd, og 24 for kvinder. Stableford er for spillere som har en højere handicap end førnævnte. Så turneringen er faktisk for både elite og bredden.

Da EDGOC som sagt også er for bredden, deltog Danmark med det største hold nogensinde – i alt 13 spillere. 6 af dem er fra landsholdet under Dansk Døve-Idrætsforbund, heriblandt vores Hans Elgaard og Søren Clausen. De øvrige fra Døvania – Matthias Holm Runarsson (Island), æresmedlemmet Ole Artmann plus undertegnende – deltog i stableford turneringen. Så Døvania havde 5 spillere med til Norge.

landshold
Golflandsholdet med Hans Elgaard som nr. 2 fra venstre og Søren Clausen til højre.

Vi har været heldige med vejret, som var med os hele vejen. Masser af sol og kun lidt vind. Normalt regner det en del i Norge, så det var bare perfekt timing for os spillere.

Vores golfstjerne, Hans Elgaard, havde ikke en god dag i 1. runde, da han spillende runden i 8 slag over banens par (total 80 slag) og kom på 4. pladsen. Paul Waring fra England spillede ret godt og endte i 2 slag over (total 74 slag). Men kunne havde fået en bedre resultat, hvis han ikke lavede en 4 dobbelt bogey på hul 18. Søren Clausen spillede runden i 85 slag.

Jeg spillede en god runde i stableford delen af turneringen. Fik 34 point og kom på første pladsen med et forspring med 5 point til 2. pladsen efter 1. runde.

Hans Elgaard rejste sig i 2. runde og endte på 2. pladsen, men det var ikke nok til at nå Paul Waring, som kan forsvare sit europamesterskab med et forspring på 5 slag. Det er lidt for ofte, at vi ser Hans Elgaard på 2. pladsen, så forhåbentlig får han sit gennembrud til WDGC 2016 i København næste år! Mere om VM i København kan læses her.

Jeg kunne desværre ikke holde 1. pladsen fra 1. runde, da jeg spillede sammen med Theo Tianen fra Finland som ramte formen og spillede bedre i forhold til mig. Han vandt stableford-turneringen og jeg dumpede ned på 3. pladsen, men er godt tilfreds med, at jeg blev den bedste dansker i stableford turneringen. Matthias Holm Runarsson spillede langt bedre i 2. runde og kom på 5. pladsen efter æresmedlemmet Ole Artmann på 4. pladsen.

hul 8
Ved hullet nr. 8.

Det har været en fed turnering, hvor spillere fra hele 10 lande deltog. De norske arrangører (Oslo Døves Sportsklub) har gjort det godt i samarbejde med Hauger Golfklub som har givet os en fantastisk bane. Næste EDGOC bliver i 2017 på Ganton Golf Club i England med smalle fairways og ret dybe bunkers. Ja, vi må hellere træne lidt mere for at klare den bane. Dog glæder vi os allerede!

For resultater henvises til Golfbox på dette link

Skrevet af Claus.

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu