Annonce

Døvania vandt 1. plads i DGI Mixvolleyball-turneringen.

Volleyball -

Fra venstre: Anders Biro, Jonas Andersson, Aleksandra Nielsen, Victor Thystrup, Rune Andersson og Inuuteq Isaksen.
Foto: Inuuteq Isaksen.

DGI Storkøbenhavn/Roskilde arrangerede sæsonens indendørs volleyball for både A-rækken og B-rækken for mix-hold. Døvania deltog i alle seks stævner i sæsonen, hvor der bød på mange spændende kampe mod bl.a. Veksø, Himmelev, VAGS, VUF og Osted.

Mange nederlag måtte vi lide, men vi holdt vores kampånd oppe og kunne endda dominere et par stævner helt. Mange sejre blev hevet med hjem, ofte med ret jævnbyrdige kampe, hvor hver bold skulle spilles hårdt om for at skaffe point hjem. Modstanderne var ret dygtige og erfarne, så vi måtte yde vores bedste hver gang for at vinde. I løbet af sæsonen havde vi bygget et stærkt hold op – en gang kunne vi endda sende to hold til et stævne! – hvor alle spillede ret lækkert sammen og overvinde modstanden.

Sæsonen sluttede af med det sidste stævne søndag d. 17 april, hvor den samlede placering skulle afgøres. Veksø og Osted stillede op.  De ydede en ret stor modstand mod os. Det lykkedes ikke for os at overvinde dem, selvom vi kæmpede ret godt – de var ret oplagte på at slå os.

Trods af deres flotte indsats til sidst viste det sig, at vi havde samlet point nok til at gøre krav på den første plads i B-rækken for første gang nogensinde. Vi havde deltaget i DGI Storkøbenhavn/Roskilde i mange år, så det var med stor stolthed, vi kunne modtage pokalen! Døvania kunne endelig skrive sig ind i DGIs historie ved at ridse holdnavnet i vandrepokalen. Veksø og Osted endte på hhv. 2. og 3. pladser og de brænder efter at tage revanche næste sæson!

13012713_1150060388340272_3470362602357088402_n

Døvania Volleyball træner hver onsdag kl. 20-22 i Skolen på Islands Brygge. Vi kender dog ikke vores haltid efter sommerferien. Den indendørs sæson slutter snart, så derefter er det bare om at tage ud på stranden og spille beachvolleyball.

Vi søger efter nye spillere – især kvinder er vi på udkig efter – så I er velkommen til at komme og prøve og se, om det er noget for jer. Døvania Volleyball er præget af entusiasme for sporten og har også social aktivitet ved siden af. Vi elsker at hygge os sammen og spille sammen. Kom og vær en del af Døvania Volleyball, når vi skal forsvare vores mesterskab i DGI B-rækken, og også at deltage i den kommende volley-turnering for døve i Jylland til efterår!

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu