Annonce

Døvania har fået et nyt æresmedlem

Bestyrelse -

På Døvanias ordinære generalforsamling den 13. marts 2016 blev Jørgen Jørgensen til hans store overraskelse udnævnt til Døvanias æresmedlem. Bestyrelsen var hurtigt enige om, at Jørgen Jørgensen skulle være idrætsforeningens næste æresmedlem, når man tænker på hans mangeårige arbejde for døveidrætten generelt.

Det har været svært for formanden Christian Høybye at ikke besvare Jørgens mail 2 uger før generalforsamling om manglende kontingentmail, for han undrede sig over, at alle andre havde fået en mail om, at der skulle betales kontingent før generalforsamlingen. Bestyrelsen havde nemlig besluttet helt tilbage i januar måned, at Jørgen Jørgensen skulle udnævnes til æresmedlem for Døvania.

Et uddrag af formandens motivationstale for udnævnelsen:

Jørgen Jørgensen er efter min opfattelse en levende legende – så mange mennesker såvel hørende som døve i døveverdenen kender Jørgen Jørgensen gennem hans mangeårige, anerkendte og ikke mindst frivillige arbejde.

Han har været elev på Døveskolen på Kastelsvej. Dengang var han ikke specielt fodboldinteresseret, men han beskrives som en stille og eftertænksom dreng.

Jørgen Jørgensen har ydet et kæmpearbejde for døve spejdere, og afdelingen blev til alles sorg specielt Jørgen Jørgensen lukket, og han fik et hæderstegn fra det frivillige spejderkorps for hans mangeårige arbejde, som startede for omkring 55 år siden som en spejderdreng.

Jørgen Jørgensen har på et tidspunkt sagt til sine forældre, at han var interesseret i ”at gøre noget for sine egne” – altså støtte døve børn og unge. Jørgen Jørgensen har altid fundet tid til at yde en ekstra indsats overfor drenge/unge mænd, der var i nød. Jørgen Jørgensen har altid påtaget sig at kontakte eller finde unge, som han ikke havde set i en længere tid – hos spejderne, i ungdomsklubben ABSALON/DDU eller til sportsarrangementer. Når han fandt dem, talte han med dem og prøvede at få dem tilbage til døveverdenen og fik vennerne til at tage godt imod den nye kammerat.

Dengang Jørgen Jørgensen sluttede sin skolegang i Nyborg, fik han en præmie for et godt kammeratskab. I Nyborg begyndte Jørgen Jørgensen at spille fodbold, og de fik et hold op at stå – guldholdet blev det kaldt, fordi de vandt forbundsmesterskabet. Vist nok første gang lykkedes det for Nyborg.

Endnu en af Jørgen Jørgensens gode egenskaber – han lytter ikke til rygter, og han taler aldrig over sig. Mange unge døve har kunnet betro sig til Jørgen Jørgensen, fordi han er en god lytter og samarbejdspartner, som man trygt kunne betro sig til.

Døvania generalforsamling 2016 104

Danske Døves Ungdomsforbund.
I alt 15 års uafbrudt bestyrelsesarbejde (medlem, sekretær og formand). Måske en stående rekord endnu.

Ungdomsklubben Absalon.
Klubråd i 4 år (start i 1969 og var kasserer og formand). Blev klubmedarbejder derefter i 3 år hvorefter han blev ansvarlig leder indtil 1992 med en kort pause i 1978-79.

DDL-verden.
I 1982 modtog Jørgen Jørgensen Ole Munk Plums Mindelegat, i 1996 modtog Jørgen Jørgensen Ole Jørgensens Mindelegat.

Sport.
Jørgen Jørgensen er mest kendt for sin indsats indenfor DDI-verden. Han var ikke den meget aktive sportsudøver. Jørgen Jørgensen var altid parat, når der har manglet mandskab eller leder – for eksempel da han tog afsted til Italien med damehåndboldlandsholdet. Han har også været primus motor ved flere skolemesterskaber.

Jørgen Jørgensen har spillet fodbold og opnåede desværre ingen landskampe i fodbold.

Derimod har Jørgen Jørgensen spillet volleyball og fik 10 landskampe i volleyball.

Jørgen Jørgensen har været fodboldleder og siddet i Døvanias bestyrelse.

Jørgen Jørgensen blev valgt som fodboldrepræsentant i 1984 i DDI 1984 og var det indtil omstruktureringen i 1994, hvilket bevirkede, at Jørgen Jørgensen blev valgt ind i hovedbestyrelsen som børne/ungdomsidrætsleder og var også valgt som fodboldleder samtidig.  BUM-leder op til 20 år og DDI Formand 2-3 år.

Døvania generalforsamling 2016 109

Jørgen Jørgensen fik DDI’s Hædertegn i 1994 og J. P. Nielsens lederpris i 1991 og 2003 og han blev tillige DDIs æresmedlem i 2011.

Jørgen Jørgensen bliver ikke træt af at hjælpe, og alderen er intet problem. Det fandt vi ud af senest i januar, hvor han hjalp med at nedtage indendørsfodboldbander i Darup til DM Futsal.

Jørgen Jørgensen modtog et æresmedlemdiplom og en æresmedlemsnål som tak for hans frivillige og mangeårige indsats for døveidrætten og Døvania.

Rigtig hjertelig tillykke til Jørgen Jørgensen med udnævnelsen.

Længe leve Døvania – og Jørgen Jørgensen!

 

5 kommentarer til “Døvania har fået et nyt æresmedlem”

    André Kobberholm

    Et stort tillykke, Jørgen! Det er velfortjent 🙂

    Pernille Bott

    Også et STORT TILLYKKE fra mig, det glæder mig meget og det er SÅÅÅÅ velfortjent.

    ivan jeppesen

    På tiden og tillykke Jørgen.
    fra en som kender dig fra nyborg tid som elev og spejder

    Ivan

    Brian Jørgensen, Aalborg

    Et stort tillykke, Senior Jørgensen!. Sikker velfortjent 🙂

    David Sprogøe

    Stort tillykke med prisen som æresmedlem. Den er godt fortjent efter dit hænderlig indstats inden for dine mere eller mindre end 23 år i DDI regi.

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone. Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kommende events

Der er desværre ingen events med den nuværende søgning.Se alle events

Tilmeld nyhedsbrev

Døvania Menu